Find dine mål... Sådan finder du ud af om et stykke vintage tøj passer dig: Om målangivelser i vintage tøj: Hvad enten du handler på nettet eller ude i den fysiske verden: Regn ikke for meget med de størrelser du finder på mærkerne i vintage tøj – som regel kan du roligt trække en eller to størrelser fra. En vintage størrelse 42 er for eksempel mere noget i retning af en størrelse 40 eller 38 i nutidsmål. Køb af vintage tøj online – hvordan ved man om det passer?: For hvert stykke tøj her i shoppen er der angivet en cirka størrelse: feks. 36, 38, 40 osv., og derudover er målene i centimeter angivet så nøjagtigt som muligt. For at være sikker på om et stykke tøj her fra butikken (eller et hvilket som helst andet sted online) passer dig, er den bedste metode at opmåle og sammenligne med et lignende stykke tøj i dit klædeskab, som passer dig perfekt: Læg din kjole, jakke, eller hvad det nu er, fladt på et bord og mål det op på de steder som er vist på billedet herunder. Hvis tøjet er figursyet, feks. en bluse eller overstykket af en kjole, så mål indvendig hele vejen rudt i tøjstykket. Sammenlign så målene fra dit eget tøj med målene på det stykke tøj du har kig på i butikken. Alle seriøse sælgere bør angive faktuelle mål i tøjet, ikke bare anslåede størrelser. Så bed om dem hvis du er i tvivl. Sådan tager du dine egne mål og finder din cirka størrelse:  Brug et målebånd og tag målene direkte på kroppen. Hvis du ikke har et målebånd, så brug en snor og mål snoren op bagefter med lineal, tommestok eller lignende. Målebåndet skal sidde til, men ikke stramme. Brystmålet tages hvor brystet er størst med bh på. Taljemålet tages hvor du er smallest – et sted mellem nederste ribben og navlen. Hoftemålet skal måles dér hvor du er bredest. (se tegningen). (OK. Jeg ved selvfølgelig også godt at hun overhovedet ikke er bred, men du forstår hvad jeg mener.) Sammenlign nu dine mål med skemaet herunder og brug det største af dine mål – så har du en cirka-størrelse at gå ud fra. Er du feks 87 i brystmål, 75 i taljen og 100 om hofterne, ja, så gå ud fra at du er en størrelse 38. Vigtigt: Målene, som er angivet på tøjet her i butikken er målt på selve tøjet, ikke på kroppen/ginen. Hvis du bruger dine mål i cm til at sammenligne med et stykke tøj her i shoppen, så husk at lægge nogle cm til feks bryst og hofter, så tøjet ikke sidder (alt for ;-)) stramt. Har du spørgsmål om tøjstørrelser, tilstand eller eller hvad som helst – tøv ikke, men send en mail - du er meget velkommen. Og husk at du har returret og kan fortryde dit køb i 14 dage – men at varen skal returneres i samme stand som modtaget. (Her kan du se Ting og Tangels almindelige handelsbetingelser .) tilbage til forsiden |