Forside  ·  Nyheder  ·  Vilkår og handelsbetingelser  ·  Kontakt  ·  Om Ting & Tangel  ·  Find dine mål  ·  Links ·  Se Kurv  ·  Gå til betaling
Vis kurv
0 vare(r) i kurven  I alt 0,00 DKK
 

 Om Ting og Tangel

Factsene:
Ting  og Tangel er opstået september 2009 og startet af Sille Jensen Elslo.

Adresse:
Ting og Tangel ved Sille Jensen Elslo
Kragevigvej 7
4720 Præstø

Tlf.nr. 26 70 51 56
email mail@tingogtangel.dk
CVR: 28 16 49 12


Har du spørgsmål – skriv en mail.

Historien bag:
Lad os først og fremmest slå fast at Ting og Tangel er en ren overskudsforretning.
Ja, altså måske ikke på det rent finansielle plan endnu, hvis vi endelig skal tale om det, men på det menneskelige plan.
Det er en overskudsforretning fordi denne lille webshop ikke er udsprunget af nødvendighed, men af ren og skær fornøjelse.

Den filosofiske side af sagen (design-tingen):
I mit daglige virke beskæftiger jeg mig med grafisk design og med billedkunst, men når jeg holder fri, er en af mine store fornøjelser at se på ting og sager og at lege tingfinder.
Jeg har min egen lille fest ved at gå på opdagelse i forne tiders glemte objekter.

Når man støver rundt på loppemarkeder og i genbrugsbutikker, er meget af fascinationen at forestille sig at alt hvad man har mellem hænderne engang er blevet skabt eller designet af en eller anden:
Det mest vanvittige kjolemønster, den mest briliiante, enkle form i et stykke keramik, den ekstravagante materialebrug i en krokodilleskindtaske – nogen har en gang fundet på det og det er derefter blevet produceret.
Måske i et enkelt eksemplar, som et møjsommeligt broderet monogram eller det unikke mønster i en vintage quilt, måske i mange eksemplarer, som en masseproduceret kjole, et middagsstel eller  en serie plast-køkkenting.

Den mere materielle side af sagen  (tingfinder-tingen)
Men noget andet af fascinationen er – hvis jeg skal være helt ærlig – ren og skær skattejagt-instinkt.
Hvis man kun var besjælet af ædle tanker om design, var det jo nok at gå på museum.
Så tingfinder-genet, for ikke at sige besiddertrangen, er en anden stærk faktor, som driver mig – ikke kun på loppejagt, men også feks. på rav-jagt, svampejagt, brombær-plukning, æble-rov, plante-bytning og andre lignende aktiviteter.
Hvilket mit hjem alt i alt bærer nogen præg af.
Det er det ikke er minimalistisk. Det er ikke fuld neutrale og enkle møbler og genstande.
Det er nemlig fuldt af ting og tangel.

Tingfinder-genet byder (Gudskelov!) ikke nødvendigvis én til at holde fast på alle sine fund, for de fleste tingfindere er, ligesom den oprindelige (og det er Pippi langstrømpe, selvfølgelig) lige så glade for at afstå dem igen til en anden liebhaver.
Det er mere at man nogen gange bliver nødt til til at redde ting fra fra den absolutte glemsel eller – o skræk – kassering.
Måske er det oven i købet bedre at afstå noget til nogen, som kan passe bedre på det end man selv kan – i mit tilfælde gælder det feks. for alt finere glas og porcelæn, som er ilde stedt i en husholding med noget der ligner 5 x 10 tommelfingre.

Summen af det hele (1 + 1 + lidt ekstra = webshop)

Ting og tangel udsprang altså af summen af flere ting:
· fornøjelsen ved at opstøve og købe sjove ting (og  tangel) (plus)
· fornøjelsen ved at opbygge en webshop (plus)
. fornøjelsen ved at videreformidle nogle af sine fund.
(=)
Ja, det giver jo logisk nok en webshop med Ting & Tangel.

Ikke at det har noget med sagen at gøre, men du kan se mere om min grafiske virksomhed her:
Arakne dk

og om mine billeder her:
Silles.dk

Og har du spørgsmål – ja, så spørg endelig

Med venlig hilsen
Sille


 Ting & Tangel · Kragevigvej 7 · 4720 Præstø · Telefon 26 70 51 56 · mail@tingogtangel.dk · CVR: 28 16 49 12